06-10-2011
E-kontrol
Vi kunne ikke holde den over 30 i dette kvartal. Lille fald i levendefødte, samt en højere dødelighed i farestalden, ligger bag noget af det, samt en lavere faringsprocent, som selvfølgelig gør ondt på grise pr. årsso. Sommeren har været god at passe grise i, men der har stort set hver dag været en høj luftfugtighed, som dyrene ikke er vilde med.
Velfærdsbesøg
Det er som, at holde brandøvelse når telefonen ringer og de siger, at det er plantedirektoratet, som holder udenfor og vil ind på et velfærdsbesøg. En hurtig tur rundt og sige, at lokummet brænder og derefter ud for at møde manden med tændstikken. Vi havde aftalt at forlange dyrlæge og advokat med rundt, men en meget hurtig bestik af manden, gav mig lyst til at prøve lykken. Jeg havde netop forinden tømt vores sygestier for at få stalden vasket. Halebidte grise var blevet blandet sammen i et færre antal stier og halte var også blevet blandet sammen, hvilket jeg nævnte inden vi trådte ind i stalden. Da han havde set de stier uden at nøkke over det, tænkte jeg at det kom til at gå nogenlunde. Manden som vi havde besøg af, havde selv passet grise, hvilket gjorde at han havde en naturlig tilgang til det hele. Der blev skudt lidt uden at han opdagede det (en del af brandøvelsen) og givet halm i alle staldafsnit (hvilket vi gør i forvejen), men det var mandag morgen og vi giver ikke halm i weekenden. Vi fik et OK uden bemærkninger, hvilket jeg er stolt af. Han havde aldrig været i stalde med så megen halm, legetøj og reb. Jeg synes ikke vi overdriver med halm, men reb hænger for enden af alle staldafsnit, så man ikke skal løbe efter det. Ofte tænker vi, at det kan man gøre senere, men det er som regel druknet i mange andre ting forinden, så når det hænger lige ved hånden, gør man noget med det samme.
Polte annonce
Den 4/10 har vi en annonce i et tysk svinefagblad hvor vi henviser til vores hjemmeside og at der er mange penge at spare ved direkte aftale, som vi kender det på hjemmemarkedet. Vi er lidt pionere på den front og håber at det vil give nogle flere kunder i butikken. Vi prøver at give de etablerede eksport firmaer lidt konkurrence. De må have meget høje omkostninger når de siger, at de kun tjener op til 20 kr. pr. dyr, når jeg kan se at prisforskellen ligge omkring 50-70 euro pr. dyr. Der har været 1 tysker som har kontaktet os indtil videre og han havde behov for op mod 5000 polte pr. år. I tilfælde af at han ønsker at købe, for jeg behov for hjælp fra kollegaer.
Genomisk selektion
Den 27/10 vil der komme en omlægning af index pga. genomisk selektion vil blive indberegnet i index, for de hvide racer også. Vi har fået at vide det vil påvirke den enkelte so plus/minus 40 indexpoint. Det er altid spændende med en indexomlægning, for man ved ikke hvordan rangeringen bliver efterfølgende. Vi er i skrivende stund nr. 10 blandt de rene opformeringer. Jeg tror på, at dette vil få avlen til at gå endnu hurtigere så det bliver meget spændende at komme til at arbejde med.
05-07-2011
Yes!
Yes, nu kom vi over 30 grise pr. årsso med maner. Det har været længe ventet, og grunden til det, vil vi tilskrive den ekstra medarbejder vi ansatte i februar. Tingene bliver lige passet den ekstra tand bedre, og så har vi også været heldige med faringsprocenten som har ligget meget højt. Det var næsten fra den ene yderlighed til den anden 79,5 – 90,4 % og det kan mærkes i farestaldene, som har svært ved at følge med, når der kommer, så mange ind til faring hver uge. Hatting arbejder intens for at forbedre Yorkshire sæden og det har måske også påvirket faringsprocenten Søerne har også givet en ½ gris mere levende født pr. kuld, så vi laver mange ammesøer, på trods af at vi er begyndt at ligge 13 grise til hver so. Rigtigt mange søer kan også passe 13 grise, hvilket vi er lidt overrasket over. Nu har vi stilet efter 30 grise pr. årsso i mange år, så det næste mål må være at vi kan holde den over i et helt år.
Den faste kundekreds.
Vores faste kundekreds er vi glade for og vi har ikke haft nogen der endnu har måttet give op overfor den økonomiske krise. Jeg er dog lidt spændt på hvad bankerne kan finde på efter høst, hvor Jyske bank har sagt de vil lukke 170 landbrug, af deres kundekreds og de regner med at flere banker vil gøre det samme. Vi er godt klar over, at det er den medicin der skal til, for at ændre priserne på kød markant, men det havde da ikke behøvet at være danske landmænd det gik ud over, når bankerne har rådgivet om rentewaps og Svejtser franc lån, som viser sig at være dårlig rådgivning. Jeg havde nok troet, det ville gå lidt hurtigere med afsætningen til Tyskland, når vi nu kunne give en ”rabat” på over 300-500 kr. pr. dyr. Det er dog ikke lige så nemt at fortælle hele Tyskland, at der er billigere dyr ved direkte levering. Jeg skal sælge dyrene her fra stalden og er oppe imod massevis af sælger, der drøner rundt på gårdene, direkte nede i Tyskland og sælger sopolte.
Vi har sagt farvel til 1 kunde pga. at de havde AP2 og ønskede dyr med AP2, dog har vi så måske sagt goddag til 1 ny kunde som skulle bruge samme antal. Vi har dog stadigvæk dyr til rådighed til fast aftale.
Index
Avlsafdelingen har lavet om på deres antal af topnavnesæd fra 2 til 6 portioner pr. påbegyndt 100 søer. Det har været negativt for os hidtil at skulle inseminere om onsdagen, men nu ser det ud til at det er positivt i stedet for. Vi er rangeret dags dato som nr. 21 med 104,5 i index og som nr. 8 af ”rene” opformeringer. Ved at få de flere doser pr. 100 søer bliver det derimod sværere at få noget godt til vores rene løbninger, så index`et på Landrace søerne vil nok falde lidt, men det gælder jo alle der køber sæd til RR.
05-04-2011
Danzucht
Danzucht er et ord vi kommer til at bruge mere i fremtiden om vores sopolte. Danzucht er sopolte på tysk. Vi mangler i øjeblikket faste aftaler til ca. 700 sopolte på årsbasis. Disse sopolte tror jeg vi skal kigge syd for grænsen for at afsætte.
Vi har leveret til en tysk kunde i 2 år gennem Porc-ex DK. videre til Porc-ex Tyskland ned til kunden. Porc-ex DK. og direktøren i Porc-ex DE. er gået hvert til sit. I den forbindelse skrev kunden til os, hvem vi valgte, at levere igennem fremover. Vi valgte hvem hun valgte, blev svaret. Da der ikke kom nogen svar, blev vi nervøse og vi skrev tilbage, at vi også kunne vælge en direkte forbindelse udenom eksport sælgerne. Vi regnede på, hvad prisen ville blive med alle afgifter og transport osv. Det var de meget interesseret i at høre mere om, så jeg besøgte dem i uge 7 sammen med min kone, som er tysklærer. Det viste sig, at vi kunne levere dem ca. 59 euro billigere pr. dyr, end det de havde betalt for dem indtil nu. (59*7,44 = 438 kr. pr. dyr) Hertil har vi betalt 62 kr. til Porc.ex i omkostninger pr. dyr. Porc-ex har altså 490 kr. i dækningsbidrag pr. dyr vi har leveret. Vi har leveret over 2000 dyr * 490 = 1 mil. gennem Porc.ex Føj siger vi bare, det kan de ikke være bekendt!!!
Vi kan på den måde, tilbyde tyskerne sopolte/danzucht 438 kr. billigere, end det mange af dem betaler i dag og stadigt have 109 kr. mere pr. dyr, end hvis vi solgte dem gennem SPF. Vi skal så selv stå for afregningen osv. Jeg vil kalde det en win-win situation, hvor kunden vinder mest!
I forhold til SPF´s grundpris pr. dyr betaler vi 109 kr. pr. dyr i gebyr pr. omsat sopolt. For mange af Jer der er kunder, ordner vi jo selv alt og bruger egentligt kun SPF som transportør og det bliver lige pludselig en dyr affære for os, når man ganger det op med flere 1000 sopolte.
E-kontrol
Noget hvede som havde lagt uden for tørreristerne, var ikke godt nok, hvilket medførte 6-8 kastninger midt i dr. perioden – det skulle vi aldrig have brugt. Hvis faringsprocenten havde været den samme som for 3 kvartaler siden, havde vi nok over 30 grise pr. årsso. Den lader vente på sig, men jeg har en stærk tro på, at den snart dukker frem.
Vi kører fortsat med en meget hård udskiftning af søerne, i den tro at index betyder meget for danske kunder. Jeg har sat smørrebrød på højkant for, at vi ligger som nummer 15 blandt avler og opformering på rangeringslisten inden 1. nov. 2011.
En ansat mere har gjort, at vores grise bliver passet bedre end nogensinde før. Det har også medført, at dødeligheden i farestalden er faldet pænt i denne kvartal og jeg håber vi kan sænke den lidt yderligere. Den ny medarbejder kommer fra samme by som de 2 andre vi har. Han er uddannet zoolog og har en hvis evne til omgang med dyr. Jeg har selv fået lidt bedre tid og prøver så på at få lavet nogle af de ting, som der hang lidt i bremserne før (egenkontrol, hjemmeside, personalehåndbog, medicinregistrering, MU-samtaler, opsøgende kontakt for nye kunder osv.). Tidsrøver i den grad!
Lys for enden af tunnel.
Der er lys for enden af tunnelen, men det har godt nok også været og er stadigt en sej omgang, at komme igennem. Lysten til at være landmænd, er for mange forsvundet, hvilket vi i den grad også mærker til og det er ikke rart, at høre hvordan nogle må kæmpe med banker og egen økonomi. Mit bud, som ikke er en pind bedre end alle andres er, at det ikke bliver helt godt før overgangen til 2013, men så tror jeg også, der kommer nogle meget indtjeningsrige år.
Nyt inventar
Der er sat nyt inventar op i vores lejet slagtesvineejendom (hvilket var ganske nødvendigt hvis vi fortsat skulle leje det). Inventaret kommer fra Domino og er med en vægt, som grisene skal igennem for, at komme i foderområdet. Meningen er så at vægten skal udsortere de slagtesvin som skal på slagteriet. Det er end anden arbejdsgang end før, men håber, at det kommer til at køre. Det vil jeg nok skrive lidt om næste gang, da det stadigt er i opstartsfasen.
10-02-2011
E-kontrol
E-kontrollen viser en lille fremgang, som er hentet på 0,3 mere fravænnet pr. so og 3 spildfoderdage mindre. Antallet af levende fødte/kuld, er efterhånden, som vi ønsker.
Vi mister lige rigeligt inden fravænning og det skyldes, som jeg kan se det 2 ting. Som det første, har vi haft nogle kuld, som så mange andre har snakket om, får diarre på 3-4 dagen. Ved forrige besøg fra dyrlægen, havde vi mistet en so i farestalden 3 dage efter faring. Den blev obduceret, hvor vi ikke nåede ret langt, inden vi kunne konstatere, det var en meget kraftig yverbetændelse i næsten samtlige patter, den var død af. Vi gik gennem søerne i den farestald, hvor den kom fra og konstaterede 8 søer med yverbetændelse, hvor grisene ikke så alt for godt ud. De hold vi har haft forinden, har vi kunnet nøjes med at give Borgal 1 gang og så kom de over det, men med lidt mén. Det blev bestemt, at behandle søerne med Borgal i 3 dage efterfølgende og på samtlige søer, der ville komme fremover, med dårlige kuld. Normalt har vi 1 ud af 100 Landracer, der får yverbetændelse, så det er normalt ganske sjældent.
Om det har været, fordi stalden har været for kold ved indsættelse af søer, ved jeg ikke, men det kunne tyde på det, for der har ikke været andet end et par kuld siden. Temperaturen er også gået fra -10-15 til + 2-5 grader, så det er nemmere at varme stalden op, inden indsættelse. Vi sætter gulvvarme på alt beton i farestien før indsættelse, men de søer der havde yverbetændelse, havde det i de bageste patter, hvor de står på støbejernsrister.
Den 2. ting er, at vi har for travlt i det daglige. Det har vi taget konsekvensen af, og fra uge 8 ansætter vi en medarbejder mere, fra Rumænien. Min plan er, at han skal bruge 1/3 af tiden i farestalden, hvor vi også vil til at have aftenvagt på søndag, mandag og tirsdag, for det er der hovedvægten af faringerne ligger. Klimastald og ung svinestald kommer han også til at skulle bruge 1/3 af tiden på, for at afløse mig. Den sidste 1/3 bruges på forfaldent arbejde, samt til at nedsætte den generelle arbejdstid, for alle medarbejder.
Generationsskifte
Generationsskifte er i fuld gang. Her pr. 1-1-2011 indgik Poul og René en I/S, hvor René overtog ½ af jord og bygninger. Poul har bygget et hus ned til Skjern Å, som han flyttede ind i, 2 uger før jul. Fra uge 9 flytter Mette og René ind i stuehuset, her på gården. Én af vores rumænske medarbejder har ligeså købt hus, her i Sdr. Felding som de overtager 1. april
Polte
Polte situationen er ikke, som vi har været vant til. Det går meget trægt og vi har slagtet en del polte, fordi vi har syntes at det var så massivt denne gang, til at vi ville gå ud at sige vi havde en restparti til en evt. rabat. Det er dog længe siden nu, at det har været nødvendigt, at finde den store slagtekniv frem.
Jeg skal forsvare vores prispolitik i næsten hver uge da der er mange af vores kollegaer som giver rabat. Normalt vil jeg sige, at der er en grund til at de ikke kan sælge deres dyr, men finanskrisen afliver den debat. Her i skrivende stund, er der dog mange forespørgsler til faste aftaler, især til Tyskland. Tyskerne har fået øjnene op for danske polte og det er vi glade for.
Vi har en besætning som er på 1550 søer, 550køer, 700 får, dueopdræt og 3600 ha. som vi har leveret til i 2 år nu. De er gået fra 22-23 til over 26 grise pr års so og det går stærkt fremad nu, siger de. Tyske aftager af polte betaler generelt 200-400 kr. mere for de samme polte, som danske aftager. Disse penge går til de danske eksportfirmaer så det er næsten som narkotika. På trods af det spørger sælgerne normalt efter rabat, som efter min mening, går i deres egne lommer.
Rabat på avlsdyr er ikke det folk bliver riger af generelt, men hvad DC og foderstofferne vil give/have er noget af det der tonser.
Tiderne skifter hurtig. Dioxin skandale i Tyskland hvor vi solgte 400 galtgrise til 220 pr. stk. i januar og så tror/håber jeg, vi får mellem 400-500 til maj.
27-10-2010
Egenkontrol
Nu er egenkontrol blevet indført, som et ekstra led i alle de kontroller vi skal leve med hver dag, som landmænd. Hvem har ansvaret eller hvem skal bøden sendes til, kunne de ligeså godt have skrevet, for som medarbejder med kompetencer, bliver man ansvarliggjort. Jeg blev ansat som driftsleder i sin tid, men er efterhånden blevet skrivebordagent, med alt det der er kommet siden, af love og regler, også inden for opformering. Alt andet lige, mindre tid til at passe dyr!
I foråret havde vi miljøtilsyn fra Herning kommune som ville have vores tal fra DC. De viste, (hvilket vi ikke havde tænkt på), at vi havde slagtet 619 i gennemsnit de sidste 3 år og havde tilladelse til 650 slagtesvin. Problemet var bare at de vejede 109 kg levende og ikke 102 som vi havde tilladelse til. Det gav 844 kg gris for meget pr. år og det skulle vi bevise over for Herning kommune med DE, lugt og ammoniakfordampning. Hermed en regning til landbrugscenter for udregning og en fra Herning Kommune for, at arbejd med sagen! Har vi ikke udnyttet det helt, ville de bare skære i antallet af DE. Det er det forkerte land vi producere svin i, for de må tro, det er papkasser vi fremstiller. Der er heller ikke plads til forbedringer, da vi har tilladelse til at producere 26 grise pr. årsso og det er nærmest fortid i DK, så en ny miljø ansøgning kan da hvis sætte i gang, hvert andet år.
E-kontrollen
Ingen overraskelser for mig, at sommeren havde været lidt hårdt for dyrene og os. En tilbagegang er aldrig så sjov, men når bare man ved hvorfor, er det ikke så galt.
Antallet af levendefødte stiger stadigt og det er vi meget glade for, men har ingen ideer for, hvad der ligger til grund for det. Der bliver kørt en meget hård udskiftning af søerne, hvor index 90 og derunder udløser en enkelt billet til DC. Det er 10 index point højere end bare for et år siden, men vi har lige rigeligt af dyr til os selv og får dem først løbet når de er 9 – 10 mdr. gamle. I øjeblikket glæder vi os over at have LL polte med 157 index point til løbning, så dem har man da visse forventninger til.
Opformeringsrapport
Dette er en opformeringsrapport som kan ses inde på www.danavl.dk gå ind under rangering og find vores besætning under opformeringsrapport. Jeg har sorteret i det, for at gøre den mere overskuelig, men som i kan se, ligger vi som i skrivende stund nr. 8 ud af 89 landrace besætninger i RR søer og som nr. 4 i polte på vej ind i besætningen. Dette vil alt andet lige, få index til at stige på polte til de besætninger som køber herfra på sigt. Den bliver opdateret hver torsdag så der hænger jeg lidt ved pc for at følge med i det.
Der hvor det halter lidt er det sæd vi får fra Hatting om onsdagen (vores store løbedag). Det er i øjeblikket 2,3 index point bagefter gennemsnittet og det er fordi de bedste orner springer mandag. Vi har dog valgt at overvåge vores faringer bedre ved, at vi løber onsdag og får de fleste faringer mandag-tirsdag.
07-OCT-10 OPFORMERINGS-RAPPORT \STERBJERGEG]RD
AKTIVE LL-HUNDYR
Rangering (hundyrindex) 8 af 89
Total antal og index 511 103.7
Gylte antal og index 203 106.8
Soer antal og index 308 101.7
Soidx v. lobn. renrace 124.1
kryds 104.8
Orneidx v lobn renrace 135.5
kryds 121.3
LL-KULD 070410-061010
Rangering (renracekuld) 4 af 80
Antal kuld og kuldindex 49 119,4
Pct. gylte-kuld 6.1
Soer kuld og gns fodte 46 17.4
POLTE-PROGNOSE
Alder antal idx
-2 - -1 mdr. 41 132.6
-1 - 0 mdr. 47 130.0
0 - 1 mdr. 48 124.3
1 - 2 mdr. 35 125.3
2 - 3 mdr. 41 121.2
3 - 4 mdr. 62 124.2
4 - 5 mdr. 41 117.5
5 - 6 mdr. 64 108.4
6 - 7 mdr. 58 118.0
7 - 8 mdr. 57 114.1
Efterår
Det er ved at være efterår udenfor og det påvirker som regel også dyrene. Vi har nu flere omløbere fra de samme orner. Én orne har givet 6 ud af 8 løbninger og det er en omkostning vi skal leve med, siger de i avlsafdelingen. Nogle gange er man heldig, andre gange ikke!
Halebid har været meget tidlig i år, men jeg håber vi har været igennem det værste nu. Det er bare underligt, at alle i vores erfagruppe taler om halebid på samme tid for hvornår det starter og slutter. Jeg tænker dagligt, om at opfinde noget som kan beskytte den stump som kineserne så gerne vil købe.
Lawsonia
Nogle kunder har haft problemer med lawsonia fra dyr købt herfra. Det var for at dyrene ikke blev smittet tilstrækkeligt her på gården. En blodprøve undersøgelse viste at ½ havde det, dog uden vi så noget. Det har ændret sig nu hvor vi i skrivende stund har massive problemer med det. Det er kun godt for de kunder som havde problemer, da dyrene nu vil blive immuniseret. Vi har nok tænkt os at påbegynde vacc. af dyrene, så de alle vil være immuniseret inden levering.
Staldtips
Vi er begyndt at gå i nogle bukser fra Grene i Skjern som hedder GWT. Disse bukser er ganske behagelige at have på, men det bedste ved dem er, at de er fulde af lommer, faste og løsthængende, som gør at man kan medbringe alt. I mine er der 3 forskellige penicilliner, sprøjte, 2 slags tusser, skruetrækker, notebloks, zinkspray, mærkefarve, kuglepen, mobiltelefon og nikotintyggegummi (desværre).
Løbebånd vil jeg stadigt sige er det bedste tiltag i mange år.
09-09-2010
Laang sommerferie
Det har været en lang sommertid at komme igennem, hvor der er afholdt megen ferie. Det er en svær periode at komme igennem, hvor vi kun er 2 mand til at passe det hele og så kan 3 uger virke, som meget lang tid, at skulle igennem, hvilket nok også koster lidt grise hist og pist. Det er også grunden til, at jeg først har fået mig sat ned, for at skrive noget om denne E-Kontrol.
Flere fødte
I lang tid har vi efterspurgt flere fødte grise. Det har vi fået nu (vi kan da godt bruge endnu flere), men dødfødte har også været stigende desværre. De levende har dog været fravænnet, som gav en god plus i frav. grise pr. so. Døde før fravænning, er på et meget acceptabelt niveau og det har været mærkbart, at få søer til at fare i store farestier. Det giver plads til grisene og kun meget få, bliver klemt ihjel.
Reproduktion
Der er ikke de store problemer med at få søerne i brunst generelt, men vores faringsprocent kunne godt være bedre. De omløber der er, starter som regel med flåd på dag 16-18 og så står de fint igen på dag 21-22 og er ovre flådproblemet uden vi har behandlet på dem. Der er lavet USK dog uden ret megen held.
Mange døde søer har vi døjet lidt med, mest nogen vi har skudt. I dr. stald troede vi ville miste mange søer, fordi de skulle gå løse, men det har ikke været tilfældet. Vi har mistet 2 -3 søer i alt i dr. Stald de sidste 3 år tilsammen.
Polte
Det har ikke været muligt, at finde nye køber endnu til de ca. 1300 -1400 pr årsbasis, der er i overskud. Dette har vi aldrig prøvet før og er i det hele taget en meget dårlig situation, fordi at dyrene kommer til at gå mere klemt end ellers. Det giver flere, der bliver frasorteret og når der så udbryder halebid, kan det være vanskeligt, at finde tomme stier til aflastning.
2013
2013 nærmere sig med hastige skridt og vi er meget spændte på, hvad der kommer til at ske. Mange opformeringer har ikke lagt om til løse søer endnu og hvad siger banken til dem. Ligeså er der mange produktionsbesætninger der heller ikke har lagt om endnu. Det kan være at det passer sammen til vores hjemmemarked, men hvad med eksporten?
Tyskland er blevet en stor aftager af dyr fra Danmark. Er det en trussel? Vi har leveret dyr til en stor besætning i Tyskland, som valgte at holde, da de fik alt for mange grise ved fødsel. De havde simpelthen ikke management til, at holde liv i dem, så frygt ikke endnu.
13-04-2010
Stabilitet
Stabilitet er hvis det jeg har at sige til den her E-kontrol. Der er noget der tyder på at vi er på vej til at få lidt flere grise født ved hver faring. Det har vi også manglet i lang tid, synes vi selv.
Som noget nyt vil vi i den næste periode prøve at vacc. med Circoflex i stedet for Circovac. Jeg synes at Circovac er hård ved søerne, når de bliver vacc. og det er Circoflex ikke. Det vi så skal holde øje med, er afkommet, ikke bliver ramt, da de ikke bliver beskyttet (siger firmaet)!
Polte
Vi har i den mellemliggende periode mistet en fast aftale på 500 dyr pr. år, så på sigt vil vi få et lille overskud af dyr på 8-10 dyr pr. uge. Lige pt. er der en pulje køber som har aftaget de overskydende dyr.
Inseminering
Vi har købt nogle insemineringsbånd, som vi er meget glade for og vil meget gerne gøre lidt reklame for disse. Det er et velcrobånd, som man ligger rundt om soen ved lysken, som så strammes lige så hårdt man kan, efter man har stimuleret soen op. Den holder så sædposen og man går videre til næste so for at klargøre hende osv. 2 mand holder 6 bånd kørende og sparer ca. 50 % af den tid som normalt bruges på insemination. Her er virkelig nogle arbejdslønninger at spare! Ring og hør nærmere.
04-02-2010
For lav faringsprocent.
Faringsprocenten er for lav på trods af at vi har en konstant focus på dette område. Omløberne kommer stadigt efter mange af de samme orner fra Hatting KS. Orne nr. skifter selvfølgelig, men jeg mener stadigt, at det er forkert af avlsafdelingen mener, at vi skal forvente helt ned til en faring procent på 60, inden de for alvor mener at ornerne ikke duer. Det er ikke skrap nok. Deres argument er at de er nødt til at få ornes gener ført ud, koste hvad det må koste.
Vi kører med en meget høj udskiftningsprocent for tiden, fordi vi har alt for mange LL polte til at gå og på den måde kan vi også hæve index på YL polte. Søerne bliver sat ud hvis de er under 89 i index og kravet er min. 70.
Der har været en lidt faldende tendens i fravænnet grise pr. kuld, men dog ikke noget jeg synes der er skræmmende, eftersom at det er en helt uerfaren og nystartet ansat der har passet farestalden. Vi har lavet en rokade i besætningen så ham der passede farestald før, tager sig nu af løbestald. Jeg håber måske at han har bedre tid, end jeg selv, til at passe den optimal. Jeg er begyndt at passe alt fra fravænning og fremefter for at prøve at give nogle mere menneskevante polte. Jeg synes selv at det er lykkes meget godt indtil videre, så det håber jeg også I som polte køber, vil kunne lægge mærke til.
Polte.
Vi har stadigt alt udsolgt og har sat vores stalde på en prøve ved at indsætte så mange søer som overhovedet muligt for at klare efterspørgslen. Vi siger med mellemrum nej til flere både til fast aftale og engangskøber og det er vi selvfølgelig glade for, på en måde (selv om det er svært). Vi takker de konsulenter og dyrlæger der anbefaler vores dyr! Nu håber vi som alle andre på bedre tider, hvilket vi også tror på, for det kunne vel ikke blive værre end det har været.
23-10-2009
Hatting KS
Vi har i den seneste E – kontrol haft problemer med omløber. Vi tog prøver for leptistirose og fandt kun meget lidt, men nok til at kunne få lov til at vacc. søerne. De første søer vi vacc. i farestald, åd ikke i 4 dage, så det var ingen succes og vi brugte det sidste på polte egen tillæg. I mellemtiden fandt jeg ud af det var KS orner, der var problemer med. Én orne havde vi brugt til 7 løbninger 6 af disse blev omløber. Mange andre havde f. eks 3 ud af 5 løbninger. Avlsafdelingen er ligeglade med omløber fra bestemte orner, da man er nød til at få det genetik ud af dem, som er muligt. Det er ellers nemt for dem at kontroller da alle opformeringer indberetter løbninger med navn, så de kan se hvilke orner der har en højere frekvens af omløber.
Fødte grise
Vi ville gerne have født en ½ gris mere pr. kuld og det arbejder vi intensivt på at gå efter, men vi er stolte af de få dødfødte (1,3 %). Som skrevet til sidste E-kontrol skulle antallet af ”døde indtil fravænning” stige, hvilket den også gjorde, dog stadigt til et meget acceptabelt niveau. De store farestier er med til at mindske risikoen for ihjellagte. Søerne fravænner pr fravænning 10,9 stk. herefter kommer ammesøerne. De bliver lagt ud med minimum 12 og max 14.
De 30 grise pr. årsso var ikke i denne E-kontrol, men det er indtil videre så absolut målet, derefter kan vi altid flytte stregen lidt længere op. Der er dog kommet en helt ny medarbejder i farestalden som ikke har passet grise før, så det er noget af en mundfuld for ham…
Det nye korn som er helt i top må give en afsmittende effekt på et tidspunkt for endnu bedre resultater end før, håber vi.
Poltene
Vi har total udsolgt, men levere det vi har lovet dog uden mulighed for flere dyr end forventet. Der er i øjeblikket 13 faste aftaler til danske kunder og 2 faste tyske kunder, derforuden er der 3 aftaler hvor vi snakker sammen om behov og muligheder. Vi har fyldt soholdet fuldstændigt op for at klare efterspørgslen.
Vi har erkendt nederlaget med sanering for Mycoplasma og vaccinere i dag alle polte med SUVAXYN M hyo – parasuis som også dækker Mycoplasma. Vi hører dog kun sjældent hoste så det er på et meget lavt niveau og skyldes nok den megen sektionering.
Med venlig hilsen
Mikael Rabjerg
Østerbjergegård
01-09-2009 Det er løgn.
Vi troede at det var løgn med kun 2,1 % døde i diegivnings tiden. Efter mange samtaler med konsulent og Agrosoft og efterprøvet alle tallene, er jeg nu overbevidst om at tallene er korrekte. Når E-kontrollen bliver lavet er det ud fra de fravænnede kuld. I perioden har vi fravænnet 241 søer, men de søer har reelt fravænnet 275 kuld, altså 34 ammekuld.
I Januar måned begyndte vi at gøre mere ud af at massere søerne før insemination og det gav resultat. Fra uge 21 begyndte søerne at give flere grise ved faring og det har holdt nogenlunde ved siden. Det gav mange amme søer i juli måned, så de søer der er fravænnet i perioden har ikke givet andet end 12,7 levende fødte men fravænnet 12,5 deraf kommer tallet 2,1 døde i perioden. Den vil dog stige i den næste kontrol, da vi ikke kan blive ved med at flytte grise ind i perioden.
Vand
Vi synes selv at vi har for mange med flåd som giver omløber. Vi har nu sat rør op til alle søer i løbe og dr. Stald, så vi kan eftervande alle søerne og få dem ”skyllet” igennem. Derudover vil vi prøve en 2 mdr. periode at vacc. mod leptistirose. Mange af omløberne kommer fra de samme orner fra Hatting ks, så det behøver ikke være os der har problemer. Jeg har informeret Hatting om problemet.
Salget af sopolte.
Salget går over al forventning og vi har total udsolgt.
Vær opmærksom.
Vær opmærksom på polte som dør af lawsonia. Vi har i den seneste 1½ år haft 4 kunder der har problemer med lawsonia. Da vi ikke har lawsonia problemer her i besætningen, kan det nemt give kunder problemer, fordi det kræver at dyrene har haft lidt af det inden de medicineres. Har kunder så et massivt problem og dyrene er ”rene” bliver de hårdt ramt og kan dø af det. Sammenlagt har jeg hørt om 7-10 døde dyr, lang tid efter at de er leveret. Tal evt. med Jeres dyrlæge om problemet for det er let at løse.